Patientinddragelse i MTV

Last update: 23 november 2015

image_pdfSave as PDFimage_printPrint this page

Introduktion

MTV-organerne er ikke organiseret efter en universel struktur, og ligeledes er der ikke nogen fælles måde til at inddrage patienter i MTV-organernes arbejde. Den måde, hvormed patienter inddrages i et MTV-organ, afhænger af den politiske og kulturelle kontekst. Patientinddragelse i MTV bør udvikles som resultat af et partnerskab mellem MTV-organet og patientrepræsentanterne, og det bør hele tiden udvikles ud fra erfaringer og feedback.

Patientinddragelse

MTV anvendes til at støtte offentlige beslutninger (eller med andre ord de beslutninger, som berører alle sundhedssystemets potentielle brugere). I de fleste sundhedsjurisdiktioner i hele verden er sundhedsministrene ikke bare ansvarlige over for patienterne, som kræver øjeblikkelig pleje, men også over for skatteyderne, som er sundhedssystemets primære finansieringskilde. Beslutningerne på sundhedsområdet vedkommer alle: Vi er alle enten patienter eller fremtidige patienter.

Tilgangene til patientinddragelse i MTV varierer alt efter sundhedssystem og land. Disse tilgange kan være:

  • Bottom-up – hvor der er fokus på patienternes og offentlighedens direkte deltagelse
  • Top-down – hvor offentligheden kun lige bliver repræsenteret eller hørt.

Det er vigtigt, at patienterne og offentligheden inddrages i MTV-processen, og at der foretages en afvejning af de individuelle behov og befolkningens behov. Der bør træffes foranstaltninger for at tackle uligheder mellem den indflydelse, som fagfolks og industriens interesser har, og den indflydelse, som borgerne og patienterne har.

At være fortaler for, at en ny teknologi er nødvendig, når den er blevet vurderet, er ikke tilstrækkeligt til at påvirke eller kontrollere beslutninger, der træffes af beslutningstagere, som står til regnskab over for offentligheden, og de MTV-organer, der støtter dem. En god måde at sørge for patientdeltagelse på er nok nærmere karakteriseret som inddragelse (i modsætning til repræsentation). På tværs af MTV-organerne deltager patienterne i flere aspekter af MTV: Aktiv inddragelse af patienter og offentlighed i MTV kan omfatte forskellige kombinationer af aktiviteter såsom1:

  • Medlemskab af MTV-bestyrelser, -udvalg og -arbejdsgrupper
  • Identifikation af potentielle emner til MTV
  • Tidlig identifikation af potentielle målgrupper for MTV-rapporter
  • Fastlæggelse af prioriteringer blandt MTV-emner
  • Identifikation af sundhedsmæssige resultater og andre indvirkninger (økonomiske, sociale osv.), der skal vurderes
  • Gennemgang af forslag eller tilbud fra eksterne organisationer/leverandører om at udføre MTV’er
  • Ekspertinput til en bedømmelseskomité
  • Fremlæggelse af evidens til MTV’er
  • Gennemgang af MTV-rapporter og anbefalinger
  • Hjælp med at tilrettelægge og udarbejde patientvenlige sammendrag af MTV-rapporterne
  • Udbredelse MTV-resultaterne til politikere, patientgrupper og andre målgrupper
  • Evaluering af MTV-anbefalingernes anvendelse

(Tilpasset efter Facey, 2010)

Efterhånden som patientforeningerne bliver fortrolige med MTV, engagerer de sig i stadig større grad i debatterne om de politiske prioriteringer og adgangen til de nye teknologier. Patientforeningerne bruger nu også MTV-anbefalingerne som informationsgrundlag for foranstaltninger og lobbyvirksomhed med det formål at få adgang til nye behandlinger eller forbedre brugen af eksisterende behandlinger.

Flere ressourcer

OECD (2005). ‘Health technologies and decision making’. Paris: Organisation for Economic Co-Operation and Development. Retrieved 20 November, 2015, from: http://www.keepeek.com/Digital-Asset-Management/oecd/science-and-technology/health-technologies-and-decision-making_9789264016224-en#page1. DOI: 10.1787/9789264016224-en

Referencer

  1. Drummond M, Schwartz JS, Jönsson B. (2008). ‘Key principles for the improved conduct of health technology assessments for resource allocation decisions.’ International Journal of Technology Assessment in Health Care, 24(3), 244–258.
  2. Facey, K., Boivin, A., Gracia, J., Hansen, H.P., et al. (2010). ‘Patients’ perspectives in health technology assessment: a route to robust evidence and fair deliberation.’ International Journal of Technology Assessment in Health Care, 26(3), 334-40.

A2-6.02.4-v1.1

Tilbage til toppen

Søg i værktøjskassen