Kvalitativ undersøgelse

«Tilbage til ordlisteindeks

Kvalitative undersøgelser er baseret på indsamling af oplysninger, der beskriver folks perspektiver og motiver. I modsætning til kvantitative undersøgelser søger de ikke at kvantificere noget eller bruge statistik.

En kvalitativ undersøgelse kan anvende fokusgrupper, interviews eller observationer – eller en kombination af forskellige metoder. Stikprøvestørrelserne (det antal personer, der rekrutteres som deltagere) er sværere at forudse, og de er ofte mindre end i kvantitative undersøgelser. Forskere, der gør brug af kvalitative undersøgelser, vil ofte analysere deres data løbende og stoppe med at søge efter nye personer, der kan deltage, hvis der ikke bliver fundet ny viden.

Forskere, der gør brug af kvalitative undersøgelser, antager ikke, at de ved, hvad de vigtige emner er. Ofte er det ikke, før undersøgelsen er i gang, at de reelle spørgsmål bliver identificeret. Derfor er kvalitative metoder generelt designet til at give deltagerne frihed til at fortælle om de emner, der er vigtige for dem. Der udvikles f.eks. emneguider til interview i stedet for snævert definerede spørgeskemaer.

Kvalitative metoder bruges ofte i kombination med andre metoder for at sikre detaljerede og omfattende datasæt.

«Tilbage til ordlisteindeks