Biomarkør

«Tilbage til ordlisteindeks

En biologisk markør er noget, der kan måles, og som indikerer tilstedeværelsen af en sygdom, en fysiologisk forandring, en reaktion på en behandling eller en psykologisk tilstand. Glukoseniveau bruges f.eks. som biomarkør ved håndtering af diabetes, og hjernescanninger kan give information om udviklingen af multipel sklerose.

Biomarkører bruges også inden for mange videnskabelige områder. De bruges på forskellige måder på forskellige stadier i lægemidlers udvikling, bl.a. i visse tilfælde som surrogatendepunkt for at indikere og måle effekten af interventioner, f.eks. lægemidler, i forsøg.

Hæmoglobinniveauer er f.eks. blevet brugt i Fase III-forsøg til at understøtte udviklingen af behandlinger for Type 1 Gauchers sygdom (en sjælden sygdom, der påvirker flere organsystemer og forkorter den forventede levetid, men det kan tage flere år, før der kan påvises forandringer i de kliniske symptomer).

«Tilbage til ordlisteindeks