Idiosynkratisk lægemiddelreaktion

En reaktion på en behandling eller et lægemiddel, der forekommer sjældent og uforudsigeligt hos en lille procentdel af populationen. Sådanne reaktioner forekommer ofte ved eksponering for nye lægemidler og kan ikke forklares ved hjælp af lægemidlets kendte virkningsmekanismer. De forekommer ikke hos størstedelen af patienterne, uanset dosis, og udvikler sig for det meste uforudsigeligt og kun hos modtagelige personer. På basis af de underliggende mekanismer kan idiosynkratiske reaktioner opdeles i (1) immunmedierede overfølsomhedsreaktioner lige fra f.eks. hudeksem til alvorlige systemiske symptomer, 2) reaktioner, der indebærer individuel, ikke-immun modtagelighed, ofte relateret til unormal produktion eller detoksificering af cytotoksiske metabolitter og (3) fejlagtigt rettet farmakologi, hvorved et lægemiddel interagerer direkte med et andet system end dét, det er beregnet til.